Charles Barry

Faktaboks

Charles Barry
født:
1795
død:
1860

Charles Barry, 1795-1860, britisk arkitekt. Charles Barry byggede flere nygotiske kirker, inden han i 1835 vandt konkurrencen om den nye parlamentsbygning i London, Houses of Parliament, der blev hans hovedværk, opført 1840-88.

Stilen skulle være gotisk, men Barry gav bygningen en moderne grundplan, "græske ben i middelalderlige gevandter" sagde hans medarbejder A.W. Pugin, hvis opgave især bestod i indretning og dekoration.

Charles Barrys private bygninger i London som Travellers' Club og Reform Club er i italieniserende renæssance, mens hans herregårde fulgte tidens forkærlighed for det middelalderlige.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig