Chang'e 3, kinesisk ubemandet månelandingsmission, som er en efterfølger til Chang'e 1 og 2, der gik i kredsløb om Månen. Chang'e 3 havde endvidere roveren Yutu ombord.

Faktaboks

Etymologi
Chang'e er navnet på en kinesisk månegudinde. Yutu er kinesisk for 'Jadekaninen', som ifølge mytologien er månegudindens kæledyr.

Chang'e 3 blev opsendt den 6.12.2013 og foretog en succesfuld blød landing på Månen den 14/12 som det første fartøj siden Luna 24 i 1976. Landingen foregik i den nordlige del af Mare Imbrium i nærheden af "bugten" Sinus Iridum.

Missionen er planlagt til at vare et år, mens roveren er planlagt til at fungere i tre måneder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig