Faktaboks

Chaim Weizmann
Født
27. november 1874
Død
9. november 1952

Chaim Weizman. Foto fra 1948.

.

Chaim Weizmann var en russiskfødt kemiker og zionistisk politiker, og fra 1948 til 1952 var han Israels første præsident.

Weizmann gik tidligt ind i den zionistiske bevægelse. I 1904 emigrerede han til Storbritannien, hvor han var en væsentlig kraft i de forhandlinger, der førte til Balfourdeklarationen i 1917.

Som præsident for World Zionist Organization fra 1920 til 1930 og fra 1935 til 1946 søgte han at samarbejde med de britiske myndigheder i Palæstina og lagde en moderat kurs i forhold til araberne.

Under 1. Verdenskrig opfandt Wezmann en metode til fremstilling af butanol, og blandt hans vigtigste projekter var desuden Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og Weizmann Institute of Science i Rehovot, der åbnede i henholdsvis 1925 og 1934.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig