Cesare Siepi

Faktaboks

Cesare Siepi
født:
1923
død:
2010

Cesare Siepi var en italiensk bassanger. Cesare Siepis evner i sangerfaget blev opdaget, da han som antifascist var interneret i Schweiz i slutningen af 2. Verdenskrig. Han debuterede i 1946, og hans glanspartier var Filip 2. i Giuseppe Verdis opera Don Carlos og titelrollen i Wolfgang Amadeus Mozarts Don Giovanni.

1950-1974 var Cesare Siepi knyttet til Metropolitan Opera i New York, hvor han sang alle de store baspartier, som han også foredrog på de europæiske operascener. Han trak sig tilbage i 1994.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig