Centrolew, (polsk 'centrum-venstre'), gruppering af polske centrum- og venstrepartier, der i 1929-30 gik imod J. Piłsudskis styreform efter hans statskup i 1926. Centrolew forsøgte at forsvare deres rettigheder og indflydelse, men i 1930 arresterede regeringen mange af de ledende politikere i partierne efter en demonstration. Valget i november 1930, der blev foretaget under valgtryk, gav ikke Centrolew større repræsentation, og de indbyrdes uenige partier gik snart efter fra hinanden.