Centralmagterne, Tyskland og dets allierede i 1. Verdenskrig: Østrig-Ungarn, Osmannerriget (fra 29.10.1914) og Bulgarien (fra 11.10.1915). Selvom Italien fra 1882 havde været forbundet med Tyskland og Østrig-Ungarn i Tripelalliancen, valgte den italienske regering i 1914 at holde sig neutral og gik i maj 1915 i stedet ind i krigen på Ententemagternes side.