Center for Sprogteknologi er en afdeling under Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet.

Center for Sprogteknologi blev oprettet 1991 med udgangspunkt i den ekspertise, som var blevet opbygget i den danske afdeling af EU's maskinoversættelsesprogram EUROTRA (1982-1994). Centret har til opgave at sikre god sprogteknologi til danske sprogbrugere og at bidrage til den internationale videnskabelige udvikling på området, så ny teknologi kan nyttiggøres i dansk sammenhæng. Centrets kompetencer spænder over datalingvistik, teoretisk lingvistik, leksikografi, dansk og et stort antal fremmedsprog, datalogi, kunstig intelligens og ingeniørvidenskab.

I 2015 fusionerede Center for Sprogteknologi med Nordisk Forskningsinstitut (NFI), men bevarede sit navn. Den 1. september 2017 blev NFI selv fusioneret ind i Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS); det nye institut beholdt sidstnævntes navn, men fik en ny forkortelse, NorS.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig