Cassis de Dijon-princippet, retsprincip fra EF-Domstolen. Navnet skyldes den franske likør Cassis, der var sagsgenstand i den dom fra 1979, hvor grundsætningen første gang kom til udtryk. Princippet supplerer forbuddet mod handelshindringer i EF-traktaten og indebærer en formodning om, at en vare, der lovligt markedsføres i én medlemsstat, også kan markedsføres i andre medlemsstater. Modsat indebærer princippet også, at medlemsstaterne — ud over de undtagelser fra forbudet mod handelshindringer, som er fastsat i traktatens art. 30 — kan få accepteret rimelige og nødvendige nationale bestemmelser, som ikke er direkte diskriminerende, selvom bestemmelserne har en handelshindrende effekt. Dette vil bl.a. gælde for nationale bestemmelser til beskyttelse af miljøet og forbrugerne. Se også EU.