Casper Christensen

Faktaboks

Casper Christensen
født:
1968

Casper Christensen, Casper Lindholm Christensen, f. 1968, dansk komiker og showmand, der i begyndelsen af 1990'erne fik succes som stand-up-komiker.

Et stort folkeligt gennembrud fulgte med underholdningsprogrammet Husk lige TandbørstenDR (1995), hvor Casper Christensen perfektionerede sin timing, stil og sans for absurdistiske løjer.

Det kaotiske og platte radioprogram Tæskeholdet på P3 (1996-97) og det dadaistiske show Casper og Mandrilaftalen på DR2 (1999) blev ligeledes store succeser.

I sitcomserien Langt fra Las Vegas på TV 2 Zulu (2001-03) viste han nye sider af sit talent som manuskriptforfatter. Denne udvikling fortsatte med bl.a. den populære sitcomserie Klovn (2005-09, filmatiseret 2010 og 2015), hvor Casper Christensen sammen med først og fremmest kollegaen Frank Hvam, inspireret af den amerikanske serie Curb Your Enthusiasm (2000-11), spiller sig selv igennem en lang række pinligt-humoristiske hverdagsforviklinger.

I 2009-11 var Casper Christensen vært for talkshowet ALOHA!TV 2, og han har bl.a. været forfatter på satireprogrammet Live fra Bremen (2009-13).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig