Faktaboks

Caspar Thomassøn Bartholin d.y.
Født
10. september 1655, København
Død
11. juni 1738, København

Caspar Bartholin d.y.

.

Caspar Thomassøn Bartholin d.y. var en dansk læge og anatom. Han beskrev i 1684 udførselsgangen fra en af mundspytkirtlerne og påviste de to slimproducerende kirtler (glandulae Bartholini), en på hver side af kvindens skedeåbning; bartholinitis er betændelse i en af disse kirtler.

Caspar Thomassøn Bartholin d.y. var uddannet i Holland, Frankrig og Italien. Han var elev af bl.a. Niels Stensen. I 1677 blev han professor i anatomi ved Københavns Universitet og flere gange rektor sammesteds.

Han var søn af Thomas Bartholin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig