Faktaboks

Caroline Albertine Minor
Født
25. oktober 1988, København
Caroline Albertine Minor
Af //Ritzau Scanpix.

Caroline Albertine Minor er en prisbelønnet dansk forfatter, der har skrevet romaner, noveller og digte. Karakteristisk for forfatterskabet er skildringen af vitale mennesker, der på den ene side opsøger tilværelsens fortryllelse, på den anden side lever et liv domineret af affortryllelse. Minor er forankret i en realistisk tradition samtidig med, at teksterne rummer komplekse eksistentielle problemstillinger.

Novellesamlingen Velsignelser (2017) blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris og fik Per Olov Enquists pris, Danske Skønlitterære Forfatteres pris: ’Den svære Toer’, samt Michael Strunge-prisen. Novellesamlingen er oversat til flere sprog og det samme gælder romanen Hummerens skjold (2020).

Bibliografi

  • Pura vida, roman 2013
  • Velsignelser, noveller 2017
  • Hummerens skjold, roman 2020
  • Nivå Bugt Strandenge, digte 2024

Pura Vida – roman

Debutromanen Pura Vida (2013) skildrer en rejsende ung med det sejrrige navn Viktoria. Hun er i begyndelsen af 20’erne og går på sprogskole i Paris, hvor hun forelsker sig i Remy, som er endnu mere flyvsk end hende selv. Så tager hun til New York, hvor hun blandt andet bliver model for en fotograf, og endelig dukker hun op i Chile, hvor hun på ingen tid etablerer en tæt relation til en ældre mand, der viser sig at være døende.

Viktoria byder sig til for livet og tager hvad der kommer og rækker ud efter endnu mere. Hun er hele tiden på vej og har ikke noget defineret mål med sin færden. Verden er åben, og Viktoria ved ikke, hvad hun vil med det hele. Hun er selvbevidst, men hendes selvværd er svingende. Viktoria sejrer ikke desto mindre, måske fordi hun er generøs i kærlighed.

Pura Vida kan læses som en generationsroman, men den kan også læses som mere end et historisk specifikt vidnesbyrd og da som en fragmenteret fortælling om et liv, Viktoria en gang imellem ser på med undrende øjne og andre gange er dybt involveret i.

Hummerens skjold – roman

Hummerens skjold (2020) er beslægtet med Pura vida, idet vi igen møder mennesker, der rejser rundt i verden, og denne gang bliver der fokuseret på såvel de individuelle træk som de mere eller mindre faste familiære bånd. Men hvor Viktoria uden de store betænkninger frygtløst gled igennem livet, dér pointerer Hummerens skjold svigt og smertepunkter. Flere af de mange personer er i forskellige udfordrende stadier i livet.

Skjoldet og sårbarheden

En beskrivelse af en hummer bliver et billede på det menneskelige, idet dyret på et tidspunkt ikke har nok beskyttelse i sit skjold: ”Det vokser ikke i takt med sin bærer, hvorfor hummeren på et tidspunkt vil føle sig så ilde til mode, så klemt og mast, at det vil begynde at lede efter et sted at smide skjoldet” så en overgang ligger ”dyret nøgent og sårbart indtil et nyt skjold er groet frem”.

Sårbarhed er et kendemærke ved Minors forfatterskab. Men også en accept af ikke at frygte smerten ”men derimod om at byde den velkommen”.

Velsignelser – novellesamling

Der er meget underforstået, ikke udfoldet, i Minors bøger. Der er skildringer af personkonstellationer som retrospektivt set er tæt på lykkelige, men tæt på er ikke lig med identisk med. Engang var der lykke, men den er gået bort.

Det ses fx i titelnovellen fra Velsignelser, derslutter med konstateringen: ”I en kort periode i oktober var vi alle fire lykkelige. Jeg aner ikke, om det kunne være blevet ved på den måde”. Det lykkelige liv foregår i en parentes, som let kan blive ophævet og forsvinde.

Sorgens have

Novellen ”Sorgens have” skildrer et fortryllende møde mellem en mand og en kvindelig jeg-fortæller, der brat ændrer karakter, da manden kommer ud for en trafikulykke og bliver en skygge af sig selv. Kvinden vælger at opløse forholdet, og det smertelig valg udgør novellens grundtone. Manden fremstår som ”en parodi på et menneske, men det var mig, der var umenneskelig”.

Novellen slutter med, at fortælleren pludselig henvender sig til den vragede mand: ”Denne usigelige skam: Ikke at indeholde en eneste sætning, der er dig værdig”. ”Sorgens have” lukker læseren ind i kærlighedens have, der også er sorgens have.

Anso og tabets psykologi

Tre af bogens noveller udgør en sammenhængende fortælling om unge Anso, der tager til Australien som aupair og hænger sig i et træ. Hvorfor tog den unge pige sit liv, og hvordan håndterer hendes familie og venner chokket? Endnu en gang skriver Minor intenst om tabets psykologi.

Nivå Bugt Strandenge – digte

Kærlighedens valg og fravalg, kropslig fryd og afkald er væsentlige temaer i digtsamlingen Nivå Bugt Strandenge. Spørgsmålet er, hvad der er værst: at være den, som må forlade en, man elsker, fordi noget fatalt er sket, eller at man bliver forladt af en, der ikke længere elsker en. I digtsamlingen dominerer den sidste mulighed, mens det i Velsignelser snarere er den første.

Kærlighed og kærlighedstab

Sorg næres, når man bliver nægtet i kærlighed og kærlighed er et spil om magt. Den der elskes, har magten, og det kan udnyttes, så Minor kan sammenligne et kærlighedstab med mødet med kærlighedens storby Rom ”der stædigt nægtede os adgang til sig, / præcis ligesom min kærlighed/ til ham i alle årene/ nægtedes hvile og/ derfor altid var kredsende/ og sulten/ efter næste kærtegns/ korte ekstase”.

Den sukkende melankoliker

I digtsamlingen dukker der en forskudt selvkarakteristik op i form af en ”sukkende melankoliker”. Melankolikeren er indadvendt, tynget af tab og sorg, men også udadrettet med dette hjertesuk. Caroline Albertine Minor skriver på sorg, tab og melankoli, men denne tyngde holdes oppe af modgående kræfter, nemlig en bemærkelsesværdig vitalitet, en kropslig livsglæde og ekstasens kontante begær i de kvindelige figurerer, som Minor har skabt på papiret.

læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig