Faktaboks

Carol Reed

Sir Carol Reed

Født
30. december 1906, London, Storbritannien
Død
25. april 1976, London, Storbritannien

Carol Reed var en britisk filminstruktør. Han kom til filmen med teatererfaring, og efter sin debut i 1936 placerede han sig i 1940'erne som en af Storbritanniens dygtigste filmskabere.

Dristigt ekspressiv fotografering med mørke skygger præger hans to mesterværker, Odd Man Out (1947, Natten uden Nåde) og The Third Man (1949, Den tredje mand), den sidste med manuskript af Graham Greene og med Orson Welles i en af sine bedste roller.

Kunstnerisk set var Carol Reeds senere produktion skuffende. Musicalen Oliver! (1968) indbragte dog flere Oscars, bl.a. for bedste film og bedste instruktion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig