Carlton Hayes, 1882-1964, amerikansk historiker. Hayes skrev især om europæisk nationalisme, som han delte op i tre faser: den liberale fase i Metternichs tid, den politiske fase med Cavour og Bismarck, der brugte nationalismen til dynastiske, konservative formål, samt den tredje fase, der kendetegnedes af den tragiske degeneration til krigerisk ekspansionisme i det moderne Europa. Hans vigtigste værk er The Historical Evolution of Modern Nationalism (1931).