Carlo Schmid, Karl Johann Martin Heinrich Schmid, 3.12.1896-11.12.1979, tysk politiker (SPD). Schmid var viceministerpræsident i Württemberg-Hohenzollern 1947-48. Han sad i det parlamentariske råd og havde afgørende indflydelse på udformningen af Vesttysklands forfatning. 1949-72 var han medlem af Forbundsdagen og 1966-69 minister for Forbundsråds- og delstatsanliggender.