Carlo Scarpa

Faktaboks

Carlo Scarpa
født:
1906
død:
1978

Carlo Scarpa, 1906-1978, italiensk arkitekt. Carlo Scarpa virkede hovedsagelig i Norditalien.

Carlo Scarpa er bedst kendt for sine ombygnings- og restaureringsopgaver, hvor han med overraskende materialesammensætninger og med en udsøgt sans for detaljerne forenede nyt og gammelt.

Af hovedværker kan nævnes udvidelsen af Gipsoteca Canoviana (1956-57, Possegeno), ombygningen af Museo di Castelvecchio (1964, Verona) og udvidelsen af Banca Popolare di Verona (1974-81, Verona).

Læs mere om italiensk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig