Artikelstart
Carl von Ossietzky, 3.10.1889-4.5.1938, tysk publicist. Carl von Ossietzky, der efter oplevelser under 1. Verdenskrig blev overbevist pacifist, var 1927-33 redaktør for det kritiske tidsskrift Die Weltbühne. Bladets afsløringer af Rigsværnets hemmelige oprustning førte i 1931 til en anklage for landsforræderi. Efter en dom på 18 måneders fængsel blev Ossietzky i 1933 af nazisterne sat i koncentrationslejr, hvor han sad til 1936.
I 1936 tildeltes han Nobels Fredspris for 1935, men Hitler forbød på den baggrund tyskere at modtage prisen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.