Faktaboks

Carl Wilhelmson
Født
1866
Død
1928

Carl Wilhelmson, Søstre, 1898. Olie på lærred. Carl Wilhelmson er en af svensk kunsts mest fremtrædende folkelivsskildrere, men malede også landskaber og portrætter. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Carl Wilhelmson, 1866-1928, svensk maler. Som uddannet litograf begyndte Carl Wilhelmson at studere maleri hos Carl Larsson ved Valand malerskole i Göteborg.

Herefter opholdt han sig 1890-96 i Paris. Hans tidlige værker var naturalistiske, men siden udviklede han en realistisk, monumental stil. Hans farveholdning var varm og kraftig, og han hentede først og fremmest sine motiver i hjembyen i Bohusläns skærgård.

Carl Wilhelmson er en af svensk kunsts mest fremtrædende folkelivsskildrere, men malede også landskaber og portrætter. Wilhelmson oprettede i 1912 sin egen malerskole, og fra 1925 virkede han som lærer og siden professor ved Konsthögskolan i Stockholm.

Læs mere om svensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig