Carl Wernicke var en tysk neurolog. Han var professor i Breslau 1890-1904 og derefter i Halle. Han var foregangsmand for undersøgelser af afasi og beskrev i 1874 et sprogcenter (Wernickes centrum) i tindingelappen i hjernen (se hjerne) og i 1881 en akut hjernelidelse (Wernickes syndrom) med konfusion og forstyrrelse af øjenbevægelserne hos alkoholikere. Efter forståelsen af, at sygdommen skyldes mangel på B1-vitamin (thiamin), og at den siden kan medføre Korsakovs syndrom (se Sergej Korsakov), sammenfattes de to syndromer i Wernicke-Korsakovs syndrom.