Carl Thomsen var en dansk maler og tegner. Han blev uddannet i 1866-1871 på Kunstakademiet. Som elev af bl.a. Wilh. Marstrand var Thomsen i sin samtid en populær genremaler og er særligt kendt for sine fortællende og ofte humoristiske billeder, der gerne inddrog skikkelser fra den danske litteraturhistorie samt scener fra Grundtvigs og Weyses liv.
Som tegner illustrerede han bl.a. værker af Oehlenschläger, Heiberg, Blicher og Ingemann. Thomsen modtog Eckersbergs Medalje i 1887 og Thorvaldsens Medalje i 1888.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.