Faktaboks

Carl Schmitt
Født
18. juli 1888, Plettenberg, Tyskland
Død
7. april 1985, Plettenberg, Tyskland

Carl Schmitt var en tysk jurist og en af de mest omstridte tyske statsteoretikere overhovedet. Schmitt var professor ved en række tyske universiteter, senest i årene 1933-1945 i Berlin.

Hans mange teoretiske bidrag om bl.a. diktatur, demokrati og nødretsteori bar vidnesbyrd om hans originalitet og intellektuelle spændvidde.

Fra 1930 knyttede Schmitt sig imidlertid tæt til de højrekræfter, som ønskede at omstyrte den demokratiske forfatning, og han blev i 1933 medlem af NSDAP. Schmitts arbejder tjente således til en teoretisk legitimering af diktatur og undtagelsesret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig