Faktaboks

Carl Ryder

Carl Hartvig Ryder

Født
12. september 1858
Død
3. maj 1923
Carl Ryder, ca. 1880-1890.
Af /Nasjonalbiblioteket.

Carl Ryder var en dansk søofficer og polarforsker.

Ryder, der i 1882-1887 havde deltaget i to og selv ledet én ekspedition til Grønlands vestkyst, blev i 1891 leder af en ekspedition, der skulle undersøge den stort set ukendte kyst mellem Scoresbysund og Ammassalik. Det var planen, at ekspeditionen fra skibet Hekla skulle sættes i land ved Scoresby Sund for derfra med både at arbejde sig ned langs kysten til Ammassalik, hvor den ville blive afhentet året efter. Hekla nåede i sommeren 1891 ind i Scoresby Sund, hvor ekspeditionen måtte overvintre med skibet ved Danmark Ø, da det pga. isen viste sig umuligt at nå ind til fastlandskysten. I stedet undersøgte og opmålte Ryder det stort set ukendte Scoresby Sund-fjordkompleks, verdens største, og da det heller ikke i sommeren 1892 viste sig muligt at nå kysten, vendte ekspeditionen hjem via Ammassalik.

Ryder blev i 1907 direktør for Meteorologisk Institut.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig