Carl Olof Cronstedt, 1756-1820, svensk admiral. Cronstedt vandt berømmelse for sit lederskab ved den svenske skærgårdsflådes sejr over russerne ved Svensksund i 1790. Han var statsrådsmedlem og øverste flådechef 1790-93 og igen 1797-1801. Under krigen med England i foråret 1801 var han Gustav 4. Adolfs militære repræsentant i København. Samme år blev han Sveaborgs kommandant. Under Den Russisk-svenske Krig i 1808 overgav han uden militær nødvendighed den stærke fæstning til russerne, muligvis pga. sympati for den finske selvstændighedstanke og efter at have modtaget penge af russerne.