Carl Johan Fahlcrantz, 1774-1861, svensk maler og tegner. Fahlcrantz tegnede hos Elias Martin, og på kunstakademiet i Stockholm var han elev af den franske maler Louis Belanger (1756-1816). Han satte sig som mål at skabe en svensk, nationalromantisk landskabskunst og nød billedhuggeren J.T. Sergels bevågenhed. Fahlcrantz modtog i 1807 et rejsestipendium med det formål at opsøge en række svenske lokaliteter med henblik på en udvikling af sit landskabsmaleri. Ikke sjældent indgik kendte slotte og herregårde i motiverne, hvorfor han fra 1820'erne modtog en række bestillinger fra Karl 14. Johan og Oscar 1. Fra 1815 var han professor ved kunstakademiet i Stockholm.
Carl Johan Fahlcrantz
Faktaboks
Carl Johan Fahlcrantz
- Født
- 1774
- Død
- 1861
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.