Carl H.K. Zakrisson

Faktaboks

Carl H.K. Zakrisson
født:
1963

Carl H.K. Zakrisson, f. 1963, dansk-svensk grafisk tilrettelægger. Carl H.K. Zakrisson blev født i Arboga i Sverige, men flyttede til Danmark i 1987, hvor han har virket som bogdesigner siden 1995.

Han blev uddannet som Bachelor of Arts (MA) 1995 fra Dept. of Typography and Graphic Communication ved University of Reading i England med en afsluttende afhandling om Erik Ellegaard Frederiksen.

Carl H.K. Zakrisson har sin egen designvirksomhed, Polytype, der markerer sig på bogmarkedet med klassisk og stilsikker typografi, tilrettelægning og omslagsdesign. Blandt hans større arbejder kan nævnes Den Danske Salmebog og Den Danske Ordbog (seks bind), Koranen og Nordens Rejsefortælling, og i 2011 det af forlaget Vandkunsten udgivne meget krævende værk Verdens Skrifter.

Carl H.K. Zakrisson har modtaget bl.a. Lis Ahlmans Æreslegat (2007), Knud V. Engelhardts Mindelegat(2010) og den svenske Berlingpriset (2011).

D. 19. maj 2011 modtog Carl Zakrisson Den Danske Bogdesignpris for sin tilrettelæggelse af Dylan Thomas' digtværk Under Mælkevejen (blandt Årets Bedste Bogarbejde 2010).

D.29 marts 2012 tilkendte Det kongelige Akademi for de skønne Kunster Carl Zakrisson Thorvald Bindesbøll Medaljen.

D.19. juni 2013 tilkendte Forening for Boghaandværk Carl Zakrisson foreningens Ærespris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig