Faktaboks

Carl H.K. Zakrisson

Carl Henrik Kruse Zakrisson

Født
1963, Arboga, Sverige

Carl H.K. Zakrisson er en dansk-svensk grafisk tilrettelægger. Carl H.K. Zakrisson blev født i Arboga i Sverige, men flyttede til Danmark i 1987, hvor han har virket som bogdesigner siden 1995.

Han blev uddannet som Bachelor of Arts (MA) i 1995 fra Dept. of Typography and Graphic Communication ved University of Reading i England med en afsluttende afhandling om Erik Ellegaard Frederiksen.

Arbejder

Carl H.K. Zakrisson har sin egen designvirksomhed, Polytype, der markerer sig på bogmarkedet med både innovativ og klassisk, stilsikker typografi, tilrettelægning og omslagsdesign. Blandt hans større arbejder kan nævnes Den Danske Salmebog og Den Danske Ordbog (seks bind), Koranen og Nordens Rejsefortælling, i 2011 det af forlaget Vandkunsten udgivne meget krævende værk Verdens Skrifter og i 2020 mastodonterne James Joyces Ulysses og Henrik Horstbølls med fleres overdådige tobindsværk Grov Konfækt om trykkefriheden i 1770'erne.

Priser

Carl H.K. Zakrisson har modtaget bl.a. Lis Ahlmans Æreslegat (2007), Knud V. Engelhardts Mindelegat (2010) og den svenske Berlingpriset (2011). Den 19. maj 2011 modtog Carl Zakrisson Den Danske Bogdesignpris for sin tilrettelæggelse af Dylan Thomas' digtværk Under Mælkevejen (blandt Årets Bedste Bogarbejde 2010), og den 29 marts 2012 tilkendte Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster Carl Zakrisson Thorvald Bindesbøll Medaljen. Den 19. juni 2013 tilkendte Forening for Boghaandværk Carl Zakrisson foreningens Ærespris, og den 9. oktober 2021 modtog Carl Zakrisson Albertsen Fondens Hæderspris, og i 2020 igen Den Danske Bogdesignpris (for Ulysses).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig