Faktaboks

Carl Hårleman
Født
1700
Død
1753
Åkerö
Åkerö herregård i Södermanland, opført i 1750'erne.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Carl Hårleman var en svensk arkitekt. Hårleman blev efter en rejse til bl.a. Paris og Italien 1721-27 rokokoens første og førende arkitekt i Sverige med sine mange kirker, herregårde, interiørdekorationer og haveanlæg. Som leder af den statslige byggevirksomhed fra 1741 fuldførte han Stockholms slott med bl.a. prins Gustavs bolig (1746-51) og det karolinske gravkapel ved Riddarholmskyrkan (1740'erne). Han ombyggede og projekterede kirker og opførte bygninger ved universiteterne i Uppsala og Lund, og han blev så at sige skaberen af den klassiske svenske herregård med huse som Svartsjö (1734-38), Åkerö (påbegyndt 1749) og Övedskloster (1760'erne og -70'erne efter Hårlemans tegninger) i Skåne. Hårleman udførte også forlæg til møbler og andet kunsthåndværk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig