Carl Fredrik Pechlin, 1720-1796, svensk officer, politiker og friherre. Pechlin afsluttede sin militære karriere som generalmajor 1773. Fra og med Riksdagen 1755-56 var han en af landets centrale politikere, først hos Hattarna, fra 1769-70 hos Mössorna. Hans parlamentariske karriere var stormfuld, men fulgte en konsekvent linje: modstand mod en udvidet kongemagt. Han søgte at få hæren til at blokere for Gustav 3.s kup 1772, derpå ledede han oppositionen i Riksdagen, og 1792 var han den formodede hovedmand bag mordet på kongen. Pechlins skyld lod sig ikke bevise, men han sad i fæstningsarrest fra 1792 til sin død.
Carl Fredrik Pechlin
Faktaboks
Carl Fredrik Pechlin
- Født
- 1720
- Død
- 1796
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.