Carl Christian Berner var en norsk politiker. Berner var skolemand i Bergen og kom i 1886 i Stortinget for Venstre. Han blev en af partiets ledende mænd og bidrog i 1891 afgørende til at fælde det konservative ministerium Stang. Fra 1898 var Berner præsident for Stortinget, og han spillede en fremtrædende rolle ved udformningen af den politik, der førte til Unionens opløsning i 1905. Han var medlem af den delegation, der i Karlstad forhandlede med svenskerne, ligesom han var ordfører for den deputation, der i 1905 tilbød den danske prins Carl den norske trone. Berner trak sig ud af politik i 1909.