Faktaboks

Carl Adolph von Plessen
Født
1678
Død
1758

Carl Adolph von Plessen, 1678-1758, dansk statsmand, søn af C.S. von Plessen. Carl Adolph von Plessen gik i tjeneste hos prins Karl, og efter at prinsen og hans søster Sophie Hedevig i 1721 havde brudt med deres bror Frederik 4., blev von Plessen chef for deres hof på Vemmetofte. I 1730 gjorde Christian 6. ham til medlem af Gehejmekonseilet, men allerede i 1733 måtte han tage sin afsked, da kongen fandt, at han var for egenrådig og manglede sympati for pietismen.

Carl Adolph von Plessen var ejer af adskillige godser. Han beskæftigede sig desuden med oversøisk handel og virkede som videnskabelig mæcen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig