Faktaboks

Carina Christensen
Født
1972

Carina Christensen. Fotografi 2006.

.

Carina Christensen er en dansk politiker og møbelfabrikant. Carina Christensen blev cand.negot. med speciale i international økonomi i 1998 og har fra 2001 været ejer af en møbelfabrik i Middelfart. Hun er MF for Det Konservative Folkeparti siden 2001 og blev i 2004 formand for Uddannelsesudvalget. 2006-07 var Carina Christensen minister for familie- og forbrugeranliggender i Anders Fogh Rasmussens regering. Hun afløste partifællen Lars Barfoed, der måtte forlade posten i utide. Hun var 2007-08 transportminister og herefter kulturminister.

Efter en større ministerrokade i februar 2010 fratrådte hun som kulturminister. I januar 2011 blev hun politisk ordfører, da Henriette Kjær trak sig fra posten. Ved folketingsvalget i 2011 blev hun ikke genvalgt, og hun trak sig herefter ud af politik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig