Caribien

Caribien. Strandparti et sted i Caribien.

.

Caribien, øerne mellem Nord- og Sydamerika, omfatter Store Antiller, Små Antiller og Bahamas. Området består 13 selvstændige lande, ni territorier med delvis selvstyre og to franske departementer. Flere af landene er blandt de mindste i verden. I alt 286.000 km2 landareal med 39,17 mio. indb. (2009). Af historiske og kulturelle grunde medregnes Belize i Centralamerika og Guyanastaterne i Sydamerika ofte til Caribien.

Geologisk set er alle øerne dannet i forbindelse med kontinentalpladebevægelser og består af vulkansk materiale (især de Store Antiller), hævet oceanbund og koralrev.

Befolkningen på Cuba og Puerto Rico er overvejende af europæisk oprindelse og taler ligesom befolkningen i Den Dominikanske Republik spansk. Indbyggerne på de øvrige øer har fortrinsvis engelsk og fransk som hovedsprog, og flertallet er af afrikansk herkomst.

Som hovederhverv på mange af de mindre øer er plantagedriften med især sukkerrør nu erstattet af turisme. På Cuba er sukker fortsat den vigtigste eksportvare, men turismen har siden 1996 tilført mere fremmed valuta.

Selvstændige lande, kolonier og selvstyrende områder
hovedstad indb. i tusinde (ca. 2010) areal (km2)
selvstændige lande
Antigua og Barbuda St. John's 82 442
Bahamas Nassau 354 13864
Barbados Bridgetown 278 430
Cuba Havana 11170 110860
Dominica Roseau 72 751
Dominikanske Republik Santo Domingo 9400 48440
Grenada St. George's 110 378
Haiti Port-au-Prince 10400 27750
Jamaica Kingston 2889 11425
Saint Kitts og Nevis Basseterre 50 262
Saint Lucia Castries 174 617
Saint Vincent og Grenadinerne Kingstown 103 388
Trinidad og Tobago Port of Spain 1225 5124
kolonier og selvstyrende områder
Anguilla (Storbrit.) The Valley 13 96
Aruba (Hollandsk indt. 1996) Oranjestad 101 193
British Virgin Islands Road Town 28 130
Caymanøerne (Storbrit.) George Town 56 259
Guadeloupe (Frank.) Basse-Terre 406 1705
Hollandske Antiller Willemstad 284 607
Martinique (Frank.) Fort-de-France 386 1079
Montserrat (Storbrit.) Plymouth 5 106
Puerto Rico (USA) San Juan 3667 8872
Turks- og Caicosøerne (Storbrit.) Grand Turk 31 430
US Virgin Islands Charlotte Amalie 106 347

Folkeslag

I forhistorisk tid var Caribien beboet af indianere, kaldet arawaker og caribere, som kom fra det sydamerikanske kontinent. I løbet af de første 50 år efter europæernes kolonisering uddøde hovedparten på grund af nye sygdomme og det påtvungne slavearbejde for europæerne. Læs mere om Caribiens folkeslag.

Musik

Caribien rummer et væld af livskraftige musikkulturer, hvoraf mange har opnået stor popularitet over hele verden. Læs mere om Caribiens musik.

Historie

De indianersamfund, som spanierne mødte på øerne i det Caribiske Hav, var indvandret fra syd ca. 2000 år tidligere. Opdagelsen og erobringen efter 1492 fik katastrofale følger for øernes indianersamfund, både for tainoerne på de Store Antiller og for cariberne på de Små Antiller. Læs mere om Caribiens historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig