Caprivi

Artikelstart

Caprivi, provins i det nordøstlige Namibia. Provinsen er 900 km lang og mellem 32 og 105 km bred. Pga. den langstrakte form kaldes den østlige del ofte Caprivi Strip. Provinsen er en del af Kalahariørkenen, krydses af Okavango- og Linyandifloden og når Zambezi i øst. Området er yderst tyndt befolket og et af de mindst udviklede i Namibia.

Faktaboks

Etymologi
Caprivi er opkaldt efter den tyske politiker Leo von Caprivi.

Caprivi Strip blev en del af Tysk Sydvestafrika i 1884 for at give tyskerne adgang til Zambezi og dermed Det Indiske Ocean. I de sidste år af Sydafrikas besættelse af Namibia var området militært træningsområde og base for sydafrikanske kampfly, der herfra kunne nå det meste af det sydlige Afrika. I 1994 etableredes Caprivi Liberation Front, som kæmper for selvstyre.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig