Canossa

Canossa. Kejseren på knæ foran Mathilde, der bistås af abbed Hugo af Cluny. Illustration fra samtidigt manuskript fra slutningen af 1000-t.; Vatikanbiblioteket.

.

Artikelstart

Canossa, bjerglokalitet i regionen Emilia-Romagna i Norditalien. Her lå i 1000-t. grevinde Mathilde af Toscanas store borg (i dag kun en ruin), hvori en af de mest dramatiske hændelser i europæisk middelalder fandt sted.

Under Investiturstriden mellem den tyske kong, den senere tysk-romerske kejser Henrik 4. og pave Gregor 7. gik Henrik 4. i januar 1077 bodsgang op til borgen, hvor paven var Mathildes gæst, for at blive løst af den bandlysning, som paven året før havde udstedt over ham. Ifølge traditionen måtte han vente tre dage uden for borgen, før paven indlod ham og ophævede bandlysningen.

Under striden mellem den tyske rigsregering og pavestolen udtalte Bismarck i 1872: "Nach Canossa gehen wir nicht". At "gå til Canossa" er siden brugt som billede på den totale, ydmygende underkastelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig