Cameroun - geografi, Cameroun strækker sig over 1200 km fra nord til syd, og der findes over 200 etniske grupper fra regnskovsbæltet i syd, som især præges af bantufolk, til Sahelbæltet i nord, befolket af bl.a. fulani.

Befolkningen vokser med ca. 2% om året. Der er en betydelig vandring mod byerne, hvis andel af befolkningen voksede fra 14% i 1960 til 55% i 2005. Det er især havnebyen Douala (ca. 1,5 mio. indb.) og hovedstaden Yaoundé, der har været mål for flytningerne.

Landbruget beskæftiger næsten 3/4 af befolkningen og bidrager med ca. 45% af BNP. Cameroun er selvforsynende med de fleste fødevarer. Basisafgrøder er hirse, majs og rodfrugter; desuden er risproduktionen stigende. Økonomisk krise i 1990'erne har betydet et fald i den samlede produktion, idet statslige subsidier på kunstgødning m.m. er faldet bort.

De vigtigste eksportafgrøder er kaffe, kakao og bomuld; disse varer var af afgørende betydning, indtil olieproduktionen begyndte. Der eksporteres også gummi og palmeolie samt bananer; bananeksporten er i stærk vækst under indtryk af EU-landenes politik på dette område, idet import fra Latinamerika søges erstattet af import fra de nærmere samarbejdslande i Afrika.

Omkring halvdelen af Cameroun er dækket af skov, men kommercielt skovbrug er af begrænset betydning, og resurserne benyttes især til lokal brændeproduktion. Mulighederne for fiskeri fra den korte kystlinje er stærkt begrænsede; farvandene ud for Cameroun er fiskefattige, og territorialfarvandet begrænses af øen Bioko, som tilhører Ækvatorialguinea.

Minedrift og industri. I 1977 indledte et fransk selskab olieproduktion fra offshorefelter nær grænsen til Nigeria. Felterne blev hurtigt fuldt udbygget, og produktionen har været faldende siden 1985. Kalksten udnyttes i cementindustrien, mens øvrige mineralresurser ikke udvindes. Der er betydelige bauxitforekomster, men landets ret store aluminiumindustri benytter bauxit og alumina fra Guinea som råstof.

Industrien bidrager med ca. 17% af BNP (2005). Sektoren domineres af råvareforarbejdning, aluminiumkomplekset i Edéa er det vigtigste. Det blev bygget allerede i kolonitiden (1958) og er baseret på elkraft fra et vandkraftværk på Sanagafloden. I øvrigt er industrien opbygget efter selvstændigheden og især rettet mod at erstatte tidligere import af forbrugsvarer — bortset fra cementindustrien, som har en beskeden eksport.

Naturgeografi

De sydlige og centrale plateauer danner et bredt overgangsbælte fra regnskov til savanne. Her er der årligt to regntider og en årsnedbør på over 1500 mm. Mod nord afgrænses dette område af Adamaoua-massivet, hvis højeste toppe er over 2500 m. Nord herfor bliver klimaet stadig mere tørt, og savannen går over i græssteppen i Sahelbæltet længst mod nord. Camerouns vestligste del præges af flere udslukte og enkelte aktive vulkaner; Camerounbjerget (4070 m) er det højeste. Her ligger landets mest frugtbare landbrugsområder, og her foregår en stor del af dyrkningen af kaffe og andre afgrøder til eksport.

Landet har flere store nationalparker. Nord for Adamaoua ligger bl.a. Waza, som er en af Afrikas rigeste dyreparker med bl.a. elefanter, antiloper og geparder.

Økonomi

Frem til slutningen af 1980'erne ansås Cameroun for at være et af Afrikas økonomisk velfunderede lande. Den økonomiske vækst var baseret på landbrugseksport, der fra slutningen af 1970'erne blev suppleret med olieeksporten. Faldende priser på olie, kaffe og kakao efter 1986 gav landet stadig voksende økonomiske problemer. Gældsbyrden steg, og Cameroun måtte for at få lån følge Verdensbankens krav om privatisering, liberalisering og afvikling af statssubsidier til bl.a. landbruget. De første år under den nye politik uddybede yderligere den økonomiske krise, og i 1994 blev valutaen nedskrevet med 50%. Et spændt forhold til Nigeria forbedrede ikke situationen. I 1991 besatte Cameroun ni nigerianske landsbyer i et område, hvor grænsedragningen mellem de to lande er uklar. I 1993 besatte Nigeria to øer ud for Bakassihalvøen, og i Cameroun indførtes forbud mod import fra Nigeria. Konflikten blev skærpet af, at området menes at rumme betydelige oliereserver. I 2002 blev Cameroun af Den Internationale Domstol tilkendt det vigtige område, men først i 2006 accepterede Nigeria endeligt at trække sine tropper væk fra Bakassihalvøen. Ikke mindst stigende oliepriser har givet Cameroun ny økonomisk fremgang i de senere år. Landet plages imidlertid af voldsomme korruptionsproblemer.

Læs mere om Cameroun.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig