Cambridgeskolen er en teoretisk retning inden for økonomisk videnskab, som fra slutningen af 1800-tallet grupperede sig om ansatte ved University of Cambridge i England. Den havde oprindelig Alfred Marshall, en af grundlæggerne af den neoklassiske økonomiske teori, som teoretisk midtpunkt. Senere prægedes Cambridgeskolen af Keynes, Piero Sraffa og Joan Robinson, der forholdt sig kritisk til den neoklassiske økonomi. Cambridgeskolen nævnes undertiden som modsætning til Lausanneskolen, hvis betydeligste navne var Léon Walras og Vilfredo Pareto.