Cambodias historie

Efter at arvefølgestridigheder havde ødelagt Funan og det efterfølgende Zhenlarige, etableredes i begyndelsen af 800-tallet et nyt Khmerrige under ledelse af Jayavarman 2. Han flyttede sin hovedstad til Angkorområdet, hvor han og hans efterfølgere lod bygge grandiose monumenter, hvoraf det kendteste er hindutemplet Angkor Vat. Ligesom Funan baseredes Angkorrigets magt på et veludviklet kunstvandingssystem med ris som vigtigste afgrøde. Et stort bureaukrati styrede befolkningen, som nåede op på cirka 1 mio. mennesker.

I 1300-tallet begyndte Angkorriget at falde fra hinanden, formodentlig fordi kunstvandingssystemet ikke kunne klare befolkningstrykket, samtidig med at de herskende brahmaners magt undermineredes af befolkningens omvendelse til buddhismen. Disse interne problemer gjorde Angkor til et let bytte for invaderende hære fra det thailandske Ayutthayarige. Efter gentagne invasioner i 1300-tallet flyttedes hovedstaden i 1431 til Phnom Penh-området. I de følgende fire århundreder pressedes khmererne hårdt mellem stærkere thailændere vestfra og vietnamesere østfra. Det var en periode med forfald og tilbagegang, og khmerherskerne reduceredes til vasaller under forskellige thailandske og vietnamesiske dynastier.

I 1860 kom Cambodia under fransk overherredømme og blev 1863 et fransk protektorat. Under 2. Verdenskrig blev landet i 1941 besat af japanerne, men efter krigens slutning forsøgte franskmændene at genoprette kolonien. Dette mødte imidlertid stærk modstand fra frem for alt den prokommunistiske Khmer Issarak-guerilla. Den folkelige modstand udnyttedes politisk af kong Norodom Sihanouk, som den 9. november 1953 førte landet til selvstændighed. Godt to år senere abdicerede Sihanouk og blev i stedet i september 1955 premierminister. Som sådan forsøgte han at føre en neutral udenrigspolitik, men den stadig mere intensiverede Vietnamkrig umuliggjorde disse ambitioner.

Sihanouk blev styrtet ved et kup i marts 1970 af general Lon Nol, som slog ind på en proamerikansk linje. USA invaderede landet straks efter kuppet i håb om at knuse den sydvietnamesiske befrielsesfront FNL's baser og forsyningslinjer. Selvom man senere trak tropperne tilbage, medførte kraftige bombardementer store ødelæggelser under hele krigen. På grund af denne udvikling voksede støtten til en kommunistisk guerilla, kendt som Khmer Rouge, De Røde Khmerer. I april 1975 erobrede guerillaen hovedstaden Phnom Penh og etablerede sig som landets nye herskere.

De Røde Khmerers formål var at oprette et egalitært og selvforsynende bondesamfund, renset for al fordærvelig vesterlandsk indflydelse. For at nå dette mål var det nødvendigt at udrense alle "moderne" institutioner og dirigere befolkningen ud til landsbyerne, for at de skulle påbegynde opbygningen af det nye idealsamfund. Denne politik gennemførtes med stor brutalitet; mange blev tvangsevakueret fra byerne og led stærkt i de nyindrettede landsbyer. Politiske modstandere og intellektuelle blev forfulgt og henrettet. Over for Vietnam forsøgte regimet at hævde Cambodias nationale interesser, hvilket førte til konflikter og fremprovokerede en vietnamesisk invasion.

Ved årsskiftet 1978-1979 erobrede vietnamesiske tropper Phnom Penh og indsatte en marionetregering under ledelse af Heng Samrin, mens Khmer Rouge blev fordrevet til landets vestlige del. Med dette område som basis indledte man på ny en guerillakrig. I 1982 dannedes en eksilregering i samarbejde med Sihanouk og Son Sann, som begge etablerede mindre guerillahære inde i Cambodia. Denne regering anerkendtes officielt af FN som Cambodias lovlige. I 1980'erne fortsatte kampene, indtil det i Paris i 1991 lykkedes en FN-støttet konference at formidle våbenhvile. Dette efterfulgtes af FN-overvågede valg i 1993, men inden valget kunne afholdes, havde Khmer Rouge brudt våbenhvilen og genoptaget kampene. Efter valget blev prins Ranariddh premierminister og den tidligere premierminister Hun Sen vicepremierminister. Cambodia blev atter et monarki, og Sihanouk genindtrådte som konge.

I 1994 indførtes en amnesti for Khmer Rouge-guerillaer, og tusinder overgav sig. Hun Sen gennemførte i 1997 et kup; året efter kom det til en ordning med Ranariddh, som blev formand for Nationalforsamlingen. I 2003 kom det til voldsomme antithailandske demonstrationer, der nedkølede forholdet mellem de to lande. Der var vedvarende kølig luft i de følgende år, bl.a. i 2008, hvor begge lande flyttede tropper til et omstridt grænseområde.

I 2004 valgte Sihanouk at abdicere, og han efterfulgtes af sønnen Norodom Sihamoni. Hun Sen er i stigende grad blevet kritiseret for autoritær regeringsførelse, men hans regering er blevet genvalgt flere gange. Forsøg på et retsopgør med ledende Khmer Rouge-politikere er kun langsomt kommet i stand. Den FN-støttede domstol, der skal varetage retsopgøret, har haft løbende problemer med obstruktion fra officielt hold. I 2007 blev Noun Chea, Pol Pots næstkommanderende, arresteret; han blev stillet for retten sammen med andre Khmer Rouge-ledere i 2011.

• Cambodia