Cambodias geografi

Data om befolkningsudviklingen er meget usikre. I 1962 var der ca. 6,2 mio. indb.; den første vurdering af indbyggertallet efter Pol Pot-styret er fra 1981, hvor det blev anslået til 6,7 mio. Formodentlig mistede 1-2 mio. mennesker livet i de kaotiske år. I 1993 blev folketallet af visse kilder anslået til 9,7 mio., og er ved folketællingen i 1998 opgjort til ca. 11,5 mio. Næsten 54% er kvinder, hvilket afspejler borgerkrig og folkemord.

Skønsmæssigt 90% tilhører khmerfolket, mens resten udgøres af især kinesiske og vietnamesiske mindretal. I grænseegnene mod Vietnam og Thailand lever forskellige fåtallige stammefolk.

Cambodia er først og fremmest et landbrugsland. Den radikale politik under Pol Pot forsøgte at gøre landet selvforsynende ved tvangsudflytning af bybefolkningen og udbygning af kunstvandingsanlæg. Der hersker usikkerhed om, hvad der virkelig skete i perioden, bl.a. med landbrugsudviklingen. I 1966 produceredes ca. 2,5 mio. t ris, men i 1980 kun ca. 1,5 mio. t. Først i 1990'erne er produktionen nået op på førkrigsniveauet, og i 2000 var produktionen oppe på ca. 3,8 mio t.

Landbruget beskæftiger fortsat 80-85% af arbejdsstyrken. Når regntiden begynder i maj, oversvømmes store områder omkring Mekong, og gennem floden Tonle Sab presses vand op til søen Tonle Sap, hvis areal mangedobles. Der er til disse særegne dyrkningsforhold udviklet rissorter med meget lange stængler, floating rice, der høstes fra både. Når vandstanden falder mod slutningen af året, har flodslam gødet den sandede jord og gjort den rede til dyrkning af salgsafgrøder som bomuld, morbærbuske (til silkeorme), tobak, jordnødder, sukkerrør og frugtavl. Ris er dog langt den vigtigste afgrøde. Dyrkningsmetoderne er traditionelle, og hektarudbytterne blandt de laveste i verden.

Kun ¹/₆ af landet er opdyrket, og store arealer er potentielt landbrugsland. Kun 10% er kunstvandet, og nedbørsafhængigheden er en væsentlig årsag til de lave udbytter.

Hele landbrugssektoren blev hårdt ramt af borgerkrigen, og den udbredte brug af landminer hæmmer genopbygningen på landet. Minerne ligger fortsat spredt over store områder og kræver årligt mange ofre.

Havfiskeri er ikke udbredt, men Tonle Sap og Mekong har store fiskebestande, som udnyttes af især det vietnamesiske mindretal. Under Pol Pots fremmedfjendske regime gik dette fiskeri meget tilbage.

Cirka halvdelen af landet er skovdækket, og især i 1990'erne er udnyttelsen af træreserverne steget kraftigt. Skovhugsten foregår i et tempo, der ikke modsvares af træplantning. Det er bl.a. teaktræ til eksport, og stigningen begunstiges af en mere restriktiv miljøpolitik i nabolandene.

Den industrielle udvikling har været meget begrænset. I Phnom Penh og enkelte provinsbyer er der forarbejdning af landbrugsprodukter, tekstil- og tobaksindustri samt rismøller. Derudover findes en samlefabrik for traktorer og en for køleskabe samt enkelte andre virksomheder, der fremstiller forbrugsvarer.

• Cambodia