cakeism

Cakeism, "kage-isme", er et begreb, som er uløseligt forbundet med Boris Johnson og Brexit. Sprogligt stammer det fra det engelske udtryk "to have one’s cake and eat it too", som kan oversættes til dansk som "at blæse og have mel i munden". Man kan også definere begrebet som et forsøg på samtidig at forfølge to indbyrdes modstridende politiske målsætninger.

I forbindelse med Brexit henviser det til en påstand, som blev endeløst gentaget af en række politikere, som argumenterede for, at Storbritannien skulle forlade EU op til folkeafstemningen i juni 2016. Påstanden var, at landet kunne forlade EU's indre marked, men samtidig beholde alle de handelsmæssige fordele, som samme indre marked giver medlemslande.

Det var Boris Johnson, som gjorde udtrykket kendt, da han på et spørgsmål om kage svarede: "I am pro having it and pro eating it too". Denne holdning blev definerende for hele hans tilgang til forhandlingerne med EU. Senere betegnede han den Handels- og Samarbejdsaftale, som EU og Storbritannien indgik den 24. december 2020, som ’cakeist.’

Udtrykket og begrebets dybere rødder går tilbage til tiden umiddelbart efter EU's Maastrichtaftale trådte i kraft i 1993. Allerede dengang begyndte forskellige tænketanke og konservative politikere at opbygge argumenter om, hvor nemt det ville være at forlade EU, men samtidig bevare fordelene ved det indre marked, og erstatte de ubetydelige negative konsekvenser af at træde ud med bedre bilaterale frihandelsaftaler mellem Storbritannien og lande uden for EU.

I forløbet umiddelbart forud for folkeafstemningen i 2016 var det især kredsen omkring Boris Johnson og den indflydelsesrige gruppe i Conservative Party, European Research Group under ledelse af Jacob Rees-Mogg, som betonede, hvor nemt de mente, det ville være at forlade EU uden negative konsekvenser for britisk handel og økonomi.