Café Existens, svensk litterært tidsskrift, siden 1978 udgivet af Anders Weidar. Begyndte som "alternativt" kulturtidsskrift og udviklede efterhånden en klar, kvalitetspræget profil. Fra og med nr. 25, 1985, hvor tidsskriftet fik en baggrundsgruppe af nordiske medredaktører, har man søgt at dække samtlige sprogområder i Norden ved at præsentere ny litteratur og bringe bidrag til en sammenlignende og udforskende kritik.