CP er i fysikken betegnelse for kombinationen af partikel-antipartikel-ombytning, C, med paritet eller spejling, P.
Faktaboks
- Etymologi
-
C i forkortelsen står for engelsk Charge conjugation 'ladningsombytning', idet operationen partikel-antipartikel-ombytning oprindelig blev betragtet som identisk med elektrisk ladningsombytning (den negativt ladede elektron vil fx blive byttet til den positivt ladede positron, og vice versa, under operationen C). P står for parity 'spejling, paritet'.
De fleste vekselvirkninger mellem elementarpartikler er uændrede under den kombinerede CP-operation, og i 1957 foreslog den sovjetiske fysiker Lev Landau, at det skulle være en fundamental egenskab alle vekselvirkninger, at de skulle respektere (være invariante) under CP-operationen. Det kom som en stor overraskelse, da det i 1964 eksperimentelt blev påvist af amerikanerne James W. Cronin og Val Fitch, at ikke alle vekselvirkninger er invariante under CP-symmetrien. For deres opdagelse modtog Cronin og Fitch Nobelprisen i fysik i 1980.
Vi ved i dag, at CP er bevaret af de elektromagnetiske og stærke vekselvirkninger, og at bruddet på CP-symmetri stammer fra ganske små, men betydningsfulde led i teorien for de svage vekselvirkninger. Eksistensen af disse CP-brydende led i teorien for svage vekselvirkninger er uløseligt knyttet til eksistensen af mere end fire kvark-typer, en erkendelse der skyldes de japanske teoretiske fysikere Makoto Kobayashi og Toshihide Maskawa. For denne opdagelse modtog de begge Nobelprisen i fysik i 2008.
CP kan i princippet også brydes af de stærke vekselvirkninger, men af grunde der ikke er forstået, er et sådant brud, hvis det eksisterer overhovedet, meget lille, og endnu ikke eksperimentelt måleligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.