CORE, COngress of Racial Equality, amerikansk borgerrettighedsorganisation, grundlagt i 1942 i Chicago. Med baggrund i universitetsmiljøer i Midtvesten eksperimenterede CORE med ikke-voldelige demonstrationer i USA's nordlige stater; fra 1960 støttede organisationen sit-in-demonstrationer i Sydstaterne. CORE lededes 1961-66 af James Farmer, som bl.a. iværksatte "Freedom Rides" for at gennemtvinge integration af sorte og hvide i den offentlige transport i Syden. Efter 1966 orienteredes organisationen mod Black Power.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.