Overordnet virker CO2-afgifter og et system som EU’s kvoteordning med omsættelige CO2-kvoter, der bortauktioneres, på samme måde, og begge former for klimapolitik kan derfor være omkostningseffektive. Hvis efterspørgslen efter kvoter i et kvotesystem fører til, at kvoteprisen bliver fx 750 kr., vil det være lige så dyrt for de deltagende virksomheder at købe kvoter som alternativt at betale en afgift på 750 kr. Tilskyndelsen til at udlede mindre CO2 vil derfor også være den samme i begge situationer, og et system med en afgift vil som udgangspunkt føre til den samme samlede mængde udledninger som i et kvotesystem. Hvis der på forhånd er usikkerhed med hensyn til, hvor høj den nødvendige pris skal være for at forårsage en given reduktion i udledningerne, kan de to måder at regulere på dog i praksis give forskellige resultater.
Fordi de to systemer normalt opfattes som relevante alternativer til hinanden, sker der en form for dobbeltbelastning, når en virksomhed både betaler afgift og køber kvoter. Da kvotebetalingen sker ud af landet, belaster denne imidlertid samfundsøkonomien mere end en CO2-afgift til den danske statskasse, og derfor ønskes et større incitament til nedbringelse indenfor den danske kvotesektor end udenfor. Samtidig uddeles en del af kvoterne i kvotesektoren gratis til virksomhederne, hvilket gør belastningen her mindre. Disse modsatrettede hensyn har ført til princippet om, at virksomheder i kvotesektoren får et 50 pct. (men altså ikke 100 pct.) nedslag i deres afgiftsbetalinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.