CNES

CNES, Centre national d'etudes spatiales, fransk organisation, der tager sig af alle franske rumfartsaktiviteter. CNES blev oprettet i 1961, bl.a. med det formål at udføre regeringens rumpolitik og at hjælpe fransk industri med at udnytte og udvikle rumteknologien. Dette førte til, at Frankrig i 1965 blev den tredje nation, som opsendte en satellit (efter Sovjetunionen og USA).

CNES er ansvarlig for Frankrigs aktiviteter inden for ESA og samarbejdet med udenlandske organisationer. CNES har ca. 2400 ansatte (2009), hvoraf størstedelen arbejder i det tekniske center i Toulouse. Resten er ansat i hovedkvarteret i Paris, raketudviklingscentret i Evry, på ballonbasen ved Aire-sur-l'Adour og på Kourou-rumcentret i Sydamerika. Budgettet for CNES var i 2007 ca. 1,74 mio euro.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig