CISC, complex instruction set computer, computer med en mikroprocessor, hvis maskinsprog udføres med mikroprogrammering, dvs. et indlejret program, der kan fortolke maskininstruktionerne og omsætte dem til en række simple operationer inde i processoren. En sådan processor kaldes en CISC-processor; et eksempel er Intels Pentium. Se også RISC.