CFL cargo Danmark ApS, tidl. Dansk Jernbane ApS, dansk jernbanegodsoperatør, datterselskab af godsoperatørselskabet CFL cargo, der er et joint venture mellem CFL (Luxemburgs nationale jernbaneselskab) og stålkompagniet ArcelorMittal. Selskabet, der er hjemmehørende i Padborg, arbejder tæt sammen med både svensk og tysk godsoperatør.