CAS

CAS. De danske 49er-sejlere Martin Kirketerp og Jonas Warrer blev kåret som OL-vindere i 2008 efter en lang og kaotisk sag. Da deres egen båd gik i stykker, lånte de en kroatisk båd, som de sejlede i mål i. Først efter en seks timer lang klagesag blev danskerne af OLs sejljury kåret som vinder foran Spanien. Spanien rejste derpå sagen for CAS, som afviste sagen.

.

CAS er en international voldgiftsret inden for sportsverdenen. CAS blev oprettet i 1984 som en del af Den Internationale Olympiske Komité, men er siden skilt ud herfra og administrativt og finansielt underlagt et særligt organ, ICAS, International Council of Arbitration for Sport.

Faktaboks

også kendt som:

Forkortelse for (engelsk) Court of Arbitration for Sport

Fransk: TAS, forkortelse for Tribunal Arbitral du Sport.

CAS har hovedsæde i Lausanne og endvidere kontorer i New York og Sydney samt i OL-værtsbyer efter behov. De ca. 300 voldgiftsdommere fra 87 lande med ekspertise i voldgifter og sportsjura behandler omkring 300 tvister årligt (2017), hovedsagelig vedr. doping og international fodbold.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig