C.O. Bøggild-Andersen, Carl Olaf Bøggild-Andersen, 1898-1967, dansk historiker. Bøggild-Andersen var dansk og nordisk bevidst, men som historiker uhyre bredt orienteret. Hans foretrukne studieområde var dansk og norsk historie i 1600-t., især de store personligheder og den ydre politik. Hovedværker er den kildekritisk anlagte monografi Statsomvæltningen i 1660 (1936) og den indlevende biografi Hannibal Sehested. En dansk statsmand (1946-70).