Faktaboks

C.J. Brandt

Carl Joakim Brandt

Født
15. august 1817, Nyborg
Død
27. december 1889, Frederiksberg
C.J. Brandt

C.J. Brandt. Udateret fotografi.

C.J. Brandt
Af /Det Kongelige Bibliotek.

C.J. Brandt var en dansk præst, kirkehistoriker og litteraturhistoriker. Han var i perioden 1856-1860 forstander for Grundtvigs Højskole og blev i 1872 N.F.S. Grundtvigs efterfølger som præst ved Vartov i København. Han var redaktør af Dansk Kirketidende og andre grundtvigsk prægede tidsskrifter og salmebøger.

I årene 1846-1847 udgav han sammen med Ludv. Helveg antologien Den Danske Psalmedigtning. Brandt skrev også selv salmer; Den Danske Salmebog (autoriseret udgave 1988) indeholder fire samt flere, som han har oversat.

C.J. Brandt studerede desuden dansk sprog fra middelalder og reformationstid, udgav flere kirkehistoriske tekster fra disse århundreder, ligesom han var medstifter af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie (senere Kirkehistoriske Samlinger).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig