Faktaboks

C.C.A. Gosch

Christian Carl August Gosch

Født
16. november 1832
Død
12. juni 1913

C.C.A. Gosch var en dansk zoolog og politisk forfatter. Han uddannede sig som entomolog og var elev af J.C. Schiødte. Fra 1859 og til sin død boede han i London, hvor han var attaché ved det danske gesandtskab. De første år forfægtede han i blade og bøger danske synspunkter vedrørende Slesvig.

Hans hovedværk er Udsigt over Danmarks zoologiske Literatur (1870-1878): ét bind om naturvidenskabens filosofi og metoder, to om litteraturen, og ét en meget omhyggelig bibliografi. I værket Jørgen Christian Schiødte (I-III, 1898-1905) tager han ensidigt parti for Schiødte og hans elever i den ideologiske strid med Jap. Steenstrup-fløjen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig