Faktaboks

C.-H. Hermansson

Carl-Henrik Hermansson

Født
14. december 1917
Død
26. juli 2016

C.-H. Hermansson var svensk journalist og politiker. Han var medlem af Riksdagen 1963-85 for Sveriges kommunistiska parti (fra 1967 Vänsterpartiet kommunisterne). C.-H. Hermansson var journalist ved og 1959-64 redaktør af partiavisen Ny Dag. Som partiformand 1964-75 gennemførte han en omlægning af partiets linje, der uden et formelt brud med Sovjetunionen bragte det på linje med Socialistisk Folkeparti i Danmark og Norge.

C.-H. Hermansson har et betydeligt forfatterskab bag sig inden for socialistisk teori og samfundsanalyse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig